Trådløse løsninger er ofte de bedste
Trådløs kommunikation er mobil og fleksibel, og er ofte den bedste løsning, når man skal overvåge eller styre processer på svært tilgængelige steder. Det gælder både indsamling af simple data som temperaturer osv, men også lyd og billeder, der kræver højere båndbredde, kan sendes via lukkede trådløse netværk. Der er stort set ingen grænser for anvendeligheden.
ComSystem er både agent for og forhandler af produkter fra førende producenter af radioudstyr til trådløs dataoverførsel og trådløse netværkssystemer.
Et nyt produkt i vores portefølje er Aranets datalogger (modtagerstation), der kan tilknyttes op til 100 individuelle sensorer via radio. Sensorerne findes i mange forskellige typer, hvilket gør systemet yderst fleksibelt. I fødevareindustrien er man f.eks. pålagt egenkontrol med bl.a. temperaturen af madvarer, og her er Aranet en særdeles billig løsning, som både kan bruges i små forretninger og kan skaleres op med flere stationer til at dække en hel forsyningskæde på en gros niveau eller større endnu.
Hos ComSystem har vi en lang og dyb erfaring med de trådløse teknologier, som vores kunder efterspørger. Derfor benytter vores kunder os ofte som konsulenter, både som ren rådgivning eller i selve virksomheden, hvor vi løser helt konkrete problemstillinger.