Invitation til afskedsreception for Claus Hofman-Bang

Efter 34 års hårdt arbejde for ComSystem A/S er det blevet tid for Claus Hofman-Bang til at gå på pension og nyde sit otium. I den forbindelse vil vi gerne invitere dig til afskedsreception for at sende Claus godt videre. Kom forbi Northcom i Ishøj og se, hvor ComSystem er flyttet hen. Vi fortsætter med at drive ComSystem i nye, inspirerende lokaler.
Dato
Fredag den 27. marts 2026.
Tidspunkt
Kl. 11.00–13.00. Receptionen afholdes som åbent hus, og du kan ankomme på det tidspunkt, der passer dig.
Adresse
Northcom Danmark A/S
Baldersbækvej 31
2635 Ishøj
Parkering
Der er mulighed for at parkere på begge sider af Northcom-bygningen på vores parkeringspladser efter først til mølle-princippet. Derudover er det muligt at parkere langs Baldersbækvej og Broenge.
Offentlig transport
Bussen kører direkte fra blandt andet Ishøj Station og standser cirka fem minutters gang fra Northcom.
Tilmelding
For at vi kan sørge for tilstrækkelig forplejning, bedes du tilmelde dig hos Louise på marketing@northcom.dk . Du vil hurtigst muligt herefter modtage en bekræftelse.
S.U. senest mandag den 23. marts 2026.
Husk at oplyse eventuelle madallergier eller særlige kostpræferencer, eksempelvis vegetarisk kost.
